Smerter i lænden (den nederste del af ryggen) er næsten en folkesygdom. Smerterne kan være kortvarige eller vare over længere tid. De fleste tilfælde er ikke alvorlige og kan klares med massage og afspænding af muskulaturen og/eller bindevævet.
Smerterne kan skyldes kropsvrid, overbelastning, for stramt bindevæv, spændt muskulatur, arvæv eller fald. Smerterne kan endvidere skyldes at en eller flere nerver bliver klemt, typisk iskiasnerven. Smerten herfra stråler ned i benet.